Segway navimow i105e test

Segway Navimow i105e test

Segway Navimow i105e er en smart robotplæneklipper med kamera, og behøver ikke kanttråd.

Jeg har nu testet Segway Navimow over de sidste par måneder og du får her min mening og erfaringer robotplæneklipperen.

Navimow i105e
Segway Navimow i105e

Set til: 8.999,-

Navimow i105e robotplæneklipperen har det hele til den god pris. En god app, kamera så du ikke behøver kanttråd, og den kan undgå ting på græsplænen. Derudover har den mange smarte funktioner. Den er endda billigere end lignende robotplæneklippere med kamera. 
Den får derfor 5 af 5 stjerner.

Design

Segway Navimow i-serien har et simpelt design, med to trækhjul i fronten og to små hjul i bagenden. Jeg har et par steder der er lidt stejlt på min græsplæne, men den kan sagtens køre op af. 
Ovenpå har den en lille skærm der viser batteri-% og hvor langt den er med klipning.
Der er også en stor stop knap, så den er nem at stoppe. Samt en knap til at genoptage klipning og en til at sende robotten hjem.

Segway navimow i105e

Funktioner/Features

Planlægning

Som du kan se på billederne fra app’en længere nede i artiklen så kan du planlægge hvornår robotplæneklipperen skal køre i løbet af ugen. Så du er fri for selv at skulle ind of starte den. 

Regnsensor

Den er udstyret med en regnesensor, eller koblet på lokal vejrtjeneste, der gør at hvis det regner eller ser ud til at det snart skal regne, så kører den automatisk tilbage til ladestanderen eller udskyder klipning. Det er virkelig en smart funktion, da den bliver meget beskidt og fyldt med græs osv. hvis den kører i regnvejr.

Batteri

Den er udstyret med nok batteri til ca. 60 min. Man kan se på billederne fra app’en at min plæne er ca 300 kvm. 
Når den kører en klipning af hele plænen skal den normalt lade op en enkelt gang, men da det kun tager 90 min. er den overraskende hurtigt ude og køre igen.

Kamera

Den er udstyret med et kamera der automatisk opdager hvis der f.eks. ligger en bold på græsplænen. Kameraet sørger også for at den holder sig på græsset (med mindre du har indstillet andet) Du kan også indstille at den skal køre på kanten af græsplænen, hvis der er fliser op til græsset, så du får hele kanten med.
Det helt store plus ved kameraet er selvfølgelig at du ikke behøver at lægge en kanttråd ned langs din græsplæne.

App’en

App’en fungerer rigtig godt!
Det er tit et sted hvor det halter med elektronik og robotter, Men her er der virkelig en god app med god forbindelse, jeg har ikke oplevet nogle fejl eller haft forbindelsesproblemer endnu.
Den er meget nem at finde ud af.

Du kan se nogle eksempler på App’en her under.
Første billede er robotten ved at klippe kanter. 
Andet billede er der du planlægger hvornår den skal køre i løbet af ugen, og det tredje billede viser et tidspunkt hvor det regnede og den er stoppet halvvejs mes det regner. 
Når det ikke har egnet i en halv times tid starter den automatisk igen. 

Navimow app

Batteritid: ca. 60 min.
Opladningstid: 90 min.
Max plæneareal: 500 m2
Regnsensor: Ja
Klippebredde: 18 cm

Konklusion

Jeg er meget glad for min Navimow robotplæneklipper!
Den her virkelig præseteret godt og jeg har ikke en finger at sætte på funktioner, bruger oplevelse eller performance. Den var nem at installere, og den er nem at bruge.

Derfor får den også 5 ud af 5 stjerner fra mig.  Så en kæmpe anbefaling her fra.

Segway Navimow i105e

Set til: 8.999,-

Navimow i105e robotplæneklipperen har det hele til den god pris. En god app, kamera så du ikke behøver kanttråd, og den kan undgå ting på græsplænen. Derudover har den mange smarte funktioner. Den er endda billigere end lignende robotplæneklippere med kamera. 
Den får derfor 5 af 5 stjerner.

Segway Navimow garage S

Set til: 1.199,-

Der fås også en smart garage til, der passer perfekt over ladestanderen. 

Den skygger robotplanæklipperen for vind og vejr så det ikke slider på robotten.

Du vil måse også syntes om:
De 5 robotstøvsugere
De 5 bedste smart termostater
Test: Eufy overvågningskamera